Til 12 østers
5o g friskrevet peberrod
100 g cremefraiche 38%
200 g vindruekerneolie
200 g dild
50 g friskrevet peberrod blandes med 100g cremefraiche 38% og fryses natten over.
200g neutral smagende olie lunes i en gryde til ca. 80 grader.
Denne blendes med 200g Dild i ca. 4 minutter. Sigtes igennem en meget fin sigte, brug eventuel en (ny) nylonstrømpe.
Østersene pocheres i skallen, i 1 minut i kogende vand. Herefter direkte i isvand.
Når de er kølet af åbnes de på sædvanlig vis.
Ved anretning rives den frosne peberrods-creme over østersene med et fin rivejern.
Herefter dryppes med den grønne dildolie. Evt. anrettes efter med små friske dild skud.