
Glæd dig til en festlig premiereaften med lækre skaldyrsfade, finaler og livemusik.
Der hygges ved langborde, mens finalerne i DM i Østersåbning og Champagnesabling kan opleves. Stemningen er festlig med livemusik, når vi fejrer de nye Danmarksmestre.
Skaldyrsfadene og desserten er tilberedt af Rasmus Overgaard Kardyb fra Restaurant Limfjordens Hus. Rasmus, der selv oprindelig er morsingbo, kom efter 10 år på en række Københavnske toprestauranter “hjem” (bl.a. Formel B). Han åbnede den anmelderroste Limfjorden Hus i 2020.
Der vil være livemusik i løbet af aftenen og efter præmieoverrækkelsen.
Konferencier: Timm Vladimir & Kim Thygesen
Kr. 495,- pr. pers. (ekskl. gebyr).
Baren er åben.
17.30 Arenaen åbner for gæster med billet til langbordsmiddag
17.30 Velkomst – åbningstaler
18.00 Arenaen åbner for gæster uden billet, gratis entré, baren er åben
18.15 Præsentation af finaledeltagerne
18.45 DM i Østersåbning – Finale
19.30 DM i Champagnesabling – Finale
20.15 Præmieoverrækkelse
23.30 Tak for i aften
Der vil være livemusik med "Stjernerne" undervejs og efter maden.


Weekendophold og overnatning under Østers- og Muslingepremieren kan bestilles ved VisitMors. Der er forskellige muligheder med valg af overnatningsted og indholdet i weekendopholdet.
Se mere om weekendophold og bestil via dette link.


